Jordskokkesuppe, fedtfri og vegansk

Jordskokkesuppe, fedtfri og vegansk

750 g jordskokker, skrællede

6 mellemstore kartofler. skrællede og skåret i tern

2 løg, skrællet

2 fed hvidløg

1 tsk tørret koriander

1 tsk spidskommen

1/2 paprika

1 tsk himalayasalt

Vand, ca. 1 liter

Topping:

Ristede græskarkerner,  3-4 spsk

1 æble skåret i tern

150 g jordskokker

3 spsk ahornsirup

1/2 tsk paprika

1 forårsløg

 

Hæld lidt vand i en gryde og vandsteg løg og hvidløg et par minutter ved høj varme indtil vandet er næsten fordampet. Tilsæt krydderier og rør godt rundt, så de ikke brænder på. Når de begynder at klistre til bunden, tilsættes jordskokker (750 g), kartofler og vand. Tilsæt vand, så det lige akkurat dækker grøntsagerne. Lad suppen koge i 20 min. og blend den med en stavblender eller i en blender.

Topping :

Skær de 150 g jordskokker i så tynde skiver som muligt og vend dem i en marinade af ahornsirup og paprika. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 gr varmluft i ca. 25 min. Hold øje med at de ikke bliver brændte. De skal have lidt farve og være sprøde i kanten.

Pynt suppen med æbletern, jordskokkeknas, ristede græskarkerner og et drys forårsløg.