Hokkaidosuppe

Hokkaidosuppe

Lækker, nem efterårssuppe fuld af smag. 4-6 personer.

 

1 hokkaido græskar, skyllet, top og bund skåret af og kernene fjernet. Skåret i tern

1 lille knoldselleri, skrællet og skåret i tern

4 mellemstore kartofler, skrællede og skåret i tern

3 gulerødder, skrællede og skåret i skiver

2 store gule løg, skrællede og skåret i skiver

2 fed hvidløg, pressede

1-2 tsk pumpkin spice ( eller 1 tsk kanel, 2 tsk ingefær, 1/2 tsk muskatnød og 1/2 tsk allehånde)

Ca. 1 liter vand

 

Pynt : Blomkålscreme (blendet, kogt blomkål med en smule vand), ristede græskarkerner, forårsløg og hakket persille eller koriander.

 

Fyld en smule vand i en gryde, så bunden akkurat dækkes og sauter løg og hvidløg med krydderierne ved middelhøj varme. Rør godt rundt indtil vandet er fordampet og krydderierne begynder at klistre til bunden. Tilføj hurtigt resten af ingredienserne og mere vand inden det brænder rigtigt på. Grøntsagerne skal lige akkurat dækkes af vandet.

Læg låg på og skru ned for varmen, når suppen koger og lad det simre i ca.1/2 time. Blend suppen med stavblender.

Server suppen i skåle eller dybe tallerkner og pynt med blomkålscreme, ristede græskarkerner og et grønt drys.