Sauterede kantereller

Sauterede kantereller

Sauterede kantereller med timian og æblemost – helt uden tilsatte fedtstoffer.

 

200 g kantereller, rensede og skyllede

1 rødløg, skåret i skiver

1 fed hvidløg, presset

1 spsk tørret timian

1 tsk himalayasalt

1 dl æblemost

 

Læg kanterellerne på en stor, tør non-stick pande (en keramisk pande er bedst), der er opvarmet til lidt over middel (6 ud af 9). Rør godt rundt indtil kanterellerne afgiver væde, tilsæt evt. en smule vand, hvis de hænger fast. Når væden er fordampet tilsættes rødløgene, hvidløg, timian og salt og lidt af æblemosten. Skru ned for varmen (3 ud af 9), læg låg på panden og lad det simre 5-10 min. Tag låget af, skru op for varmen til igen (6 ud af 9) og tilsæt resten af æblemosten. Lad det koge ind, til der næsten ingen væde er tilbage men det stadig er fugtigt.

Server kanterellerne med kartoffel/butternutsquash-mos og en klat “Creme patate mayo” (se tidligere opskrift).